Nyheder

Svitlana flygtede fra krigen i Ukraine – nu arbejder hun i Netto på Nørrebro

Hele 56 procent af de ukrainske flygtninge er kommet i arbejde i Danmark. En af dem er Svitlana Volk, som mærker integrationsmæssige fordele ved at gå på arbejde.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 56 procent af de fordrevne fra Ukraine, som er arbejdsdygtige i dag, er i fuldtidsarbejde i Danmark. En af de danske virksomheder, der har haft stor succes med at integrere ukrainske fordrevne på det danske arbejdsmarked, er dagligvarekoncernen Salling Group. Da Rusland invaderede Ukraine sidste år, havde virksomheden 17 ukrainske flygtninge. Det tal er i dag steget til 79 ukrainske fordrevne – et tal, som fortsat vil vokse.

Det fortæller HR-direktør i Salling Group Louise Gade, i en pressemeddelelse.

Vi oplever at flere og flere nu er klar til at komme ud på det danske arbejdsmarked, og vi forventer derfor, at tallet vil stige i den kommende tid.

En af de ukrainere, der for nyligt er kommet i arbejde i Danmark, er Svitlana Volk, som er blevet ansat i Netto på Nørrebro. Da krigen brød ud, flygtede hun fra sit hjem i den ukrainske by Tjerkasy og kom til Danmark. Svitlana har mere en 20 års erhvervserfaring med i rygsækken fra Ukraine, hvor hun har arbejdet som bogholder og revisor. Det er derfor også en hel anden hverdag Svitlana oplever i dag hvor hun hendes arbejdsliv ser noget anderledes ud.

Nu arbejder jeg i Netto, hvor min arbejdsopgaver er at fylde varer på hylderne, tjekke datoer på varerne og holde orden i butikken, fortæller hun.

Men selv om der er langt fra revisorjobbet til butiksansat, sætter Svitlana stor pris på, at hun har fundet et sted at arbejde i Danmark. For ud over det faktum, at lønnen hjælper på hendes situation, så mener hun også, at der er store integrationsmæssige fordele, ved at hun er kommet i arbejde.

Mit arbejde er med til at integrere mig, fordi jeg ser, hvordan mine kollegaer kommunikerer både med hinanden og med kunderne. Det hjælper mig desuden med at forstå den danske kultur og lærer sproget.

Er man interesseret i at læse den nylige rapport fra Beskæftigelsesministeriet, kan den findes her.

Related Posts

Beslutningsforslag: Forbyd stormoskéer i Danmark

Lasse Grenvald

Endnu en grotesk sag: Ramesh udvist, fordi han tjener for meget

Lasse Grenvald

Lagde du mærke til det? I går var det særlig mærkedag for første gang nogensinde

Lasse Grenvald

Ny rapport om situationen i Iran: Børn ned til 12 år bliver udsat for tæsk, voldtægt og elektrisk stød

Marco Guldmann

“Jeg ved ikke, om de kommer til at gå på motorvejene. Men de kommer”

Lasse Grenvald

EU-kommissær med klar afvisning af Rwanda-model

Marco Guldmann

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline