Integration Nyheder

Syriensbarns advokat svarer Løkke igen: Det er noget middelaldervrøvl

Advokaten for det sidste danske barn i al-Roj-lejren svarer igen ovenpå Lars Løkke Rasmussens kommentar om, at det er drengens mors ansvar, at sætte sønnens tarv før sit eget.

Kun et enkelt barn med dansk statsborgerskab er fortsat at finde i den berygtede syriske flygtningelejr al-Roj, efter at regeringen i sidste uge valgte at tilbyde evakuering til yderligere to børn samt deres mor.

Hvorvidt den seksårige dreng, der fortsat sidder i lejren sammen med min mor og moster, ligeledes ha udsigt til at vende retur til Danmark, debatteres heftigt i disse dage, hvor bølgerne går højt mellem magthavere og repræsentanter for drengens og hans familie.

I går var Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ude med en skarp kritik af drengens mor, som han mener har et ansvar for at sikre, at drengen kommer hjem til Danmark, hvor han kan komme i behandling for sit meget skrantende helbred – blandt andet ved at acceptere, at drengen tager fra lejren uden hende.

Der er fortsat en mor, som regeringen ikke er indstillet på at evakuere. Til gengæld er vi meget indstillet på at evakuere hendes barn, og det håber jeg egentlig, moren vil reflektere over, udtalte Lars Løkke Ramussen (M) til DR mandag.

Læs også: Regeringen lægger ansvaret for det sidste syriensbarns skæbne over på hans mor

Den udmelding giver drengens advokat Knud Foldschack dog ikke meget for. Han var selv i Syrien for et par uger siden og besøge drengen i al-Roj-lejren, og han bekræfter de konklusioner, Sundhedsstyrelsens rapport fra sidste uge om drengens helbred fremlagde sort på hvidt: drengens helbredstilstand er forværret.

Knud Foldschack er derfor fast indstillet på, at drengen mp og skal hjem hurtigst muligt, og ikke fortsat være en bold i et politisk spil for de skiftende danske regeringer.

Det er sådan noget middelaldervrøvl. Man har brugt alle mulige bortforklaringer for at fremme et politisk synspunkt, og det er dét, der er så alvorligt i denne sag, udtrykker advokaten det i radioprogrammet P1 Morgen.

Han ser det som åbenlyst, at drengen som dansk statsborger har krav på at komme hjem til Danmark, frem for at rådne op i al-Roj-lejren ed alskens dårligdomme til følge.

Han er dansk statsborger, han har loven på sin side og ret til at komme hjem og blive rask og få det liv i Danmark, han har krav på

“Hun har kun én tilknytning”

Det store stridspunkt i sagen er, at hvor regeringen er fuldt ud indstillet på at hente drengen hjem, så nægtes hans mor evakuering fra lejren, idet hun har fået frataget sit danske statsborgerskab efter at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Ifølge familiens advokat har moderen dog kun ét tilknytningsforhold tilbage, nemlig hendes søn, hvorfor man ikke kan forvente at hun frivilligt vil lade sig adskille fra ham.

Det er en dansk dreng, der har boet i Danmark. Og hvis vi taler om morens rettigheder, så mister hun sin opholdstilladelse i England, før hun mister til statsborgerskab i Danmark, understreger Knud Foldschack og tilføjer:

Hun har kun én tilknytning, og det er Danmark. Hun har et barn, der er dansk statsborger. Det er hendes tilknytning, og det er den, der er relevant. Alt andet er udenomssnak.

Læs også: Fortsat stigning i antallet af asylansøgere

Han fortsætter med at påpege, at man indenfor EU ikke opererer med at gøre folk statsløse, samt at der er både EU-regler samt danske regler og konventioner der pålægger et medlemsland til ikke at forskelsbehandle.

Der er 20 danske børn, der er kommet hjem, og én der ikke er kommet hjem. Selvfølgelig skal han også hjem. Alt andet er vanvid, lyder det afslutningsvis fra advokaten.

Blot én af flere vurderinger

Som Knud Foldschacks modpart i radioprogrammet P1 Morgen var det op til socialdemokratiets integrationsordfører, Kasper Sand Kjær, at forsvare regeringens beslutning. Og ifølge ham, er alle regler blevet overholdt, hvorfor det alene er op til den seksårige drengs mor at give grønt lys til, at drengen kan fragtes til Danmark, mens hun selv må blive i Syrien.

Vi har foretaget en samlet vurdering af kvindens tilknytning til Danmark, hvilken sikkerhedsrisiko hun i givet fald ville udgøre, og der er det vores klare opfattelse, at hun ikke er velkommen i Danmark. Hun repræsenterer vel noget af det mørkeste af det mørkeste af denne verden ved at melde sig under Islamisk Stats faner, forklarer Kasper Sand Kjær.

Han understreger desuden, at Sundhedsstyrelsens ellers ret omfattende rapport i sagen, blot udgør én vurdering på lige fod med andre vurderinger, hvorfor han ikke vil acceptere præmissen om, at regeringen har valgt at se bort fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at få hentet drengen hjem hurtigst muligt.

Læs også: Nu kommer der afklaring på, om syriensbørnene skal hjem

Samtidig nægter han at anerkende, at drengens mor har nogen tilknytning til Danmark, selv på trods af det faktum, at hun er født på Skejby Sygehus.

Ja, det er rigtig, men hun har ingen tilknytning. Som jeg forstår det, har hun levet få år i Danmark og resten af sit liv uden for Danmarks grænser, påpeger integrationsordføreren.

Hele interviewet med Knud Foldschack og Kasper Sand Kjær kan høres i P1 Morgen via dette link.

Related Posts

Kan løse racismeproblem på få måneder

Marco Guldmann

Taliban anklaget for at begå forbrydelser mod menneskeheden i ny rapport

Lasse Grenvald

EU-landenes fælles indsats mod migrantstrømme har lidt skibbrud: Nu truer parlamentsvalget

Lasse Grenvald

Tager imod rekordmange migranter

Marco Guldmann

Anonymiserede jobansøgninger skal være med til at gøre op med etnisk diskrimination

Marco Guldmann

Nu træder EU-udvalg til: Få så den dreng hjem

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline