Nyheder

Syriske demonstranter kræver Assads afgang

Voksende demonstrationer har de sidste uge bredt sig i Syrien, hvor en stor del af befolkningen viser deres utilfredshed med det syriske diktatur.

For 11 dagen siden, fandt en mindre demonstration sted i den syriske by As-Suwayda. Demonstranterne havde rettet deres vrede mod den syriske diktator Bashar al-Assad, som de ville have til at træde tilbage. Siden da har demonstrationerne og utilfredsheden med Assad spredt sig som ringe i vanden. I flere syriske byer, også større byer, som har været hårdt kontrolleret af myndighederne, ser man nu også flere og større demonstrationer rettet med Assad og hans regime.

12 års rædselsregime og en voldsom borgerkrig, har sat sine spor i landet hvor over halvdelen af befolkningen er blevet tvunget på flugt, og næsten en halv million mennesker har mistet livet. Dertil kommer at landets befolkning er hårdt presset økonomisk og at de sociale levevilkår er meget ringe.

Sidst landet oplevede store demonstrationer var tilbage i 2011, hvilket dengang førte til åben krig mellem Assads sikkerhedsstyrker og den civile befolkning. Dengang betød det borgerkrig, men indtil nu er demonstrationerne forløbet fredelig.

Demonstrationerne vækker især opsigt, fordi der sættes ild til billeder af Assad og synges sange om hans fald, hvilket ikke er verdagskost i diktaturstaten, hvor Assad er kendt for at slå så hårdt ned på kritikere, at der de seneste ti år er ”forsvundet” ca. 130.000 borgere efter de har været tilbageholdt af de syriske sikkerhedsstyrker.

Her på vinkel360 følger vi udviklingen.

Related Posts

Katastrofen i Libyen bliver større dag for dag

Marco Guldmann

Udvisningstruede søskende får opbakning fra endnu en folketingspolitiker

Lasse Grenvald

Indvier danskstøttede faciliteter for udsatte flygtninge i Rwanda

Marco Guldmann

Beskæftigelse kan være med til at forebygge negativ social kontrol

Marco Guldmann

Søskendepar studerer til arkitekt og læge: Nu kan de udsendes til Syrien, fordi de ikke er i arbejde

Lasse Grenvald

Kom til foredrag om det iranske kvindeoprørs poesi

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline