Det ligner noget, vi så tilbage i 2015, men én ting er fundamentalt anderledes, forklarer ekspert.
Antallet af mennesker, der forsøger at komme til Europa ved at krydse Middelhavet har været rekordhøjt indtil videre i 2023. I årets tre første måneder er der således 43.039, der har søgt mod EU’s ydre grænser, hvilket er hele tre gange så mange som i samme periode sidste år.
Ikke siden 2015 har man set lignende tal, men især én ting adskiller flygtningestrømmene dengang, fra det vi ser i dag. Det forklarer Sine Plambech, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med særligt fokus på migration.
Læs også: Nu vil Italien og EU åbne lovlige migrantruter over Middelhavet
I 2015 kom langt størstedelen af migranterne fra Syrien i efterdønningerne af borgerkrigen i landet.
I dag er det i stedet migranter fra et langt bredere spektrum af lande, der vælger den farefulde flugt over Middelhavet, hvilket ifølge Sine Plambech gør det svært for EU at stoppe flugten på længere sigt.
De flygter fra problemstillinger, som ikke bare stopper lige med det samme. De flygter ikke kun fra krig, som stopper på et tidspunkt. De kommer fra så mange forskellige lande og problemstillinger, så det ser ikke ud til, at der er nogen umiddelbar løsning på det, udtaler Sine Planbech til DR.
Hun forklarer videre, at det faktum, at de flygtende kommer fra så mange forskellige lande, skyldes såvel krig og konflikt i mange afrikanske lande, men også faktorer som fattigdom, arbejdssløshed og corona, men alt, hvad det har bragt med sigt som eksempelvis højere fødevarepriser.
Efterladenskaber af krigen i Afghanistan får stadig folk til at flygte. Så er der Iran og Irak, som folk bliver ved med at ville væk fra. I Nordafrika ser vi både migranter fra Sahel, som har opholdt sig i de nordafrikanske lande, men nu prøver at krydse, fordi der er racisme og mangel på arbejdsmuligheder, og nordafrikanske nationaliteter i sig selv, der søger mod Europa, forklarer seniorforskeren og tilføjer:
Så har vi stadig en gruppe fra Vestafrika, der søger mod Europa. De kommer i høj grad fra lande som Nigeria og Elfenbenskysten, og så får de typisk ikke asyl.
Antallet af omkomne kan være langt højere
Et af de lande, langt størstedelen af migranter søger mod, eller ufrivilligt havner i, er Italien, som i mange år har agere EU’s sydlige grænse mod Afrika. Der går ikke mange dage mellem meldinger fra de italienske myndigheder om både fyldt med migranter, der lægger til ved landets kyster.
Alene sidste uge kunne nyhedsbureauet spa meddele, at der på bare 24 timer var ankommet 800 migranter til den italienske ø Lampedusa fordelt på 21 både.
Læs også: 31 migranter fundet druknet på vej til Europa
Det store pres på de italienske grænsemyndigheder har derfor sat landet i en regulær selverklæret undtagelsestilstand, blandt andet grundet behovet for markant flere midler til at behandle de mange tusinde migrantsager.
Sagsbehandlingen, for at komme ind i Europa, kan nemlig være ret kompleks, alt afhængig af, hvorfor en person er flygtet og hvilke grunde vedkommende har, for at søge mod et bestemt land i Europa.
Der er folk, der kommer fra lande, hvor man mere realistisk vil kunne gå ind i en asylproces. Men der er også folk, der kommer fra lande, hvor man typisk aldrig vil kunne få asyl, fortæller Sine Plambech, inden hun slår fast, hvorfor behandlingen af sagerne er så omfattende:
Alle sager skal jo undersøges.
Selvom de høje tal fra i år langt fra kan måle sig med migrantkrisen i 2015, så bekymrer det Sine Plambech, at der allerede så tidligt på året har været så mange forsøg på at krydse Middelhavet – nogle, med døden til følge.
Det er bekymrende, at der er så mange, der allerede krydser tidligt på året, og så mange dødsfald. Det er en antydning af, hvad der vil komme i løbet af foråret og sommeren, siger Sine Plambech.
Ifølge tal fra FN er 507 personer meldt savede eller døde på ruten over Middelhavet i år. Det svarer til mere end fem personer om dagen – et tal, der ifølge seniorforskeren dog snildt kan være meget højere.
Vi ved ikke, hvor mange både der er skibet ud, og hvor mange der var på de både
Forsøg på at krydse grænserne irregulært i 2023 samt udviklingen fra 2022
