Troværdighed er en afgørende faktor, når myndighederne beslutter, om en asylsøger kan få ophold i Danmark

Et nyt studie fra Københavns Universitet har gransket brug af data i en lang række asylafgørelser, og resultatet er, at proceduren har stor sandsynlighed for at overtræde asylansøgerens rettigheder.

Det er således oplyst over for de svenske udlændingemyndigheder, at han var tilbageholdt af Taliban i to år, mens han over for de danske myndigheder har oplyst, at han var tilbageholdt i omkring tre år.

Sådan lyder en del af begrundelsen for, hvorfor en asylansøger i Danmark i 2019 fik afslag af Flygtningenævnet. Det er en af de 50 beslutningsresuméer i sager, hvor asylansøgere har fået afslag på asyl, som forskere fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet har kigget nærmere på. Forskningen belyser, hvordan data spiller en rolle, når Flygtningenævnet beslutter, hvem der har krav på asyl – noget, der ifølge forskerne hidtil har været underbelyst i Danmark. Konkret har forskerne gennemgået de forskellige former for datapraksisser, der indgår i nævnets beslutningstagning.

Studiet viser, at den afgørende faktor er, om myndighederne vurderer, at asylansøgeren er troværdig, eller om personen ikke er. Ifølge ph.d.-stipendiat Trine Rask Nielsen fra Datalogisk institut, er proceduren problematisk:

Flygtningenævnet skal afgøre, om ansøgeren har en velbegrundet frygt for forfølgelse i sit oprindelsesland. Vores gennemgang viser, at den vurdering foregår i en meget kompleks procedure, hvor man laver et skøn baseret på mange forskellige data produceret mange forskellige steder og fortolket af mange forskellige led. Og det er ikke uproblematisk, siger Trine Rask Nielsen.

Forskelle er lig med utroværdighed

Det væsentligste punkt i forbindelse med troværdighedsafgørelser i Flygtningenævnet går på, om der er forskelle i de data, der findes i systemet om den enkelte ansøger. De data kan blandt andet bestå af ansøgerens vidneudsagn til Udlændingestyrelsen, et asylansøgningsskema, myndighedernes fortolkning af selvrapporterede oplysninger, registreringsdate fra lande som ansøgeren er rejst igennem, ansigtsfoto og fingeraftryk, oplysninger fra sociale medier og mobiltelefon. Det vil sige, at hvis man ansøgeren i sit første møde med Udlændingestyrelsen fortæller, at bilen man flygtede i var gul, men senere fortæller at den nok var grøn, så er der stor sandsynlighed for, at man vil blive vurderet som utroværdig.

I de beslutningsresuméer, som vi har analyseret, bliver ansøgerne vurderet som utroværdige og får afslag på asyl, hvis man finder uoverensstemmelser mellem de forskellige datakilder. Det kan fremkomme som i sagen, hvor de svenske myndigheder har registreret en oplysning om ansøgeren, som er i uoverensstemmelse med den de danske myndigheder, har registreret.

Data er ikke objektiv

I studiet fremgår det, at der igennem de senere år har været en udvikling, hvor der produceres mere og mere data om mennesker på flugt, og at det både sker på NGO- og myndighedsniveau.

Den stigende mængde data og den stigende brug af forskellige data i asylsager kan gøre beslutningsprocessen uigennemsigtig for de mennesker, der søger asyl. Selvom mere data kan være positivt, er det vigtigt at have in mente, at data aldrig er objektiv. Vi er især nødt til at være kritiske, når vi bruger nye typer data som grundlag for beslutninger, som kan have stor indflydelse på sårbare menneskers liv, fortæller Trine Rask Nielsen.

Hun fremhæver også, at de data, der indgår i beslutningsprocessen, er blevet til på forskellige måder, i forskellige instanser og på forskellige niveauer, og at det er forskellige myndigheder, der tolker på dataene.

Blandt andet er der et asylskema, man kan vælge at udfylde, men det er uklart hvilken rolle det spiller, hvis man som asylansøger undlader – eller ikke er i stand til at udfylde det. Og man bestemmer selv, om man beskriver sit asylmotiv på 5 linjer eller 10 sider. Man skal derudover igennem flere interviews, som hver kan vare om til 8 timer. Interviewene foregår på dansk, hvor alt derfor går gennem en tolk. Bagefter kan ansøgeren rette eventuelle fejl i det resume, som en sagsbehandler skriver, og tolken læser op, men altså efter mange timers interview, lyder det fra Trine Rask Nielsen.

Samlet set er den stigende brug af data en ændring af praksis, som kan blive problematisk, som det kommer til udtryk i studiet af de 50 gennemgåede beslutningsresuméer, vurderer Trine Rask Nielsen:

I de her beslutningsprocesser, hvor asylansøger og myndigheder har et meget ulige magtforhold, kommer de demokratiske og juridiske rettigheder let under pres. For uanset om asylansøgerne genkender data, eller om personen overhovedet har været opmærksomme på fremstillingen af nogle data, kan de have stor indflydelse på sagens afgørelse.