Knap to tredjedele af Tysklands afviste asylansøgere kommer aldrig afsted. Aflyste fly og forsvundne personer er blandt de ting, der får skylden.
Når Danmark gang på gang giver eksempler på, hvor dårligt administreret udlændinge- og asylområdet kan være, når udviste asylansøgere tilbringer år i uvished på lukkede centre blandt hårde kriminelle, så er det desværre ikke nær så enestående, som man kunne håbe.
Man skal faktisk ikke kigge længere væk end lige syd for grænsen, hvor vores tyske naboer ligeledes har svært var at få eksekveret i sager, hvor asylansøgere har fået afslag på ophold og derfor skal sendes ud af landet.
Ifølge officielle tal var der sidste år 36.282 sager, hvor en asylansøger blev pålagt at forlade landet. Det var dog kun i en tredjedel af sagerne, nærmere bestemt 12.945 af dem, at udsendelserne rent faktisk fandt sted. I de øvrige 23,337 tilfælde lykkedes det ikke de tyske myndigheder at fuldføre udsendelsen. Det oplyser ugeavisen ‘Welt am Sonntag’, der blandt andet angiver aflyste fly og forsvundne asylansøgere som nogle af grundene til, at så få sager rent faktisk kan afsluttes som anvist.
Læs også: Den rekordhøje beskæftigelse drives frem af indvandrere og efterkommere
I forlængelse af offentliggørelsen af tallene kritiserede unionens indenrigsordfører i Bundesdagen, Alexander Throm (CDU), den tyske lysregulerings-regering (bestående af de røde SPD, de gule FDP og de grønne Grüne) i stærke vendinger.
Tyskland står i den værste flygtningekrise siden 2016. En succesfuld hjemsendelsespolitik må og skal være en prioritet for både delstats- og unionsniveau, udtaler Aleksander Throm og fortsætter med a kritisere regeringen for ikke at have implementeret deres bebudede “udsendelsesoffensiv”.
Med “udsendelsesoffensiv” henviser Throm til koalitionsregeringens aftale om, at “ikke alle personer, der kommer hertil, kan blive her. Vi søsætter en udsendelsesoffensiv for at sikre, at udsendelser sker mere konsistent, især udsendelser af kriminelle og folk”, som er farlige, som der står i aftalepapiret.
Per 31. december 2022 er der ifølge det centrale tyske udlændingeregister i alt 304.308 personer i Tyskland, der har retslig pligt til at forlade landet. Af disse sidder 248.145 dog i venteposition, da de for nuværende af forskellige årsager ikke kan udsendes.
Også oppositionens leder, formanden for partiet CDU Friedrich Merz, har været ude og kritisere regeringen for systematisk at blande asylpolitik sammen med arbejdsmarkedspolitik:
Bundesregeringen vil åbenlyst ikke indrømme, hvor dramatisk situationen er i mange kommuner i Tyskland, dunder Friedrich Merz og foreslår en samling af nationale, europæiske og internationale reguleringer for at kontrollere og begrænse irregulær immigration.
På grund af mangel på arbejdskraft har den tyske regering ellers forsøgt at lempe på reglerne for asylansøgere, således at arbejdsduelige får bedre muligheder for at komme ind på og bidrage til det tyske arbejdsmarked.
De har de blandt andet gjort ved at foreslå en to ugers prøveperiode til ikke-EU borgere, som leder efter job i Tyskland. Samtidig har man vedtaget den såkaldte ‘Fachkräfteeinwanderungsgesetz’, som skal give faglærte indvandrere, som opfylder en række kriterier indenfor erhvervserfaring og tilknytning til Tyskland, ret til ophold i landet i seks måneder for at finde arbejde.