Integration Nyheder

Uddannet psykolog fik afslag: For tilfældigt hvem der får permanent ophold i Danmark

De danske regler for permanent opholdstilladelse er alt for svære at sætte sig ind i, mener amerikansk kvinde, der selv har fået afslag.

Det er ikke kun personer fra Mellemøsten, der bliver ofre for de svært gennemskuelige krav og regler, når ansøgningen om permanent opholdstilladelse i Danmark skal sendes afsted. Og det koster vores samfund en masse ressourcer, at selv velintegrerede og højtuddannede personer fra lande uden for EU ikke føler, de danske myndigheder ønsker, at de bliver en bedre integreret del af i samfundet.

Så direkte er kritikken fra den amerikanske kvinde Katie Freedman, der har boet i Danmark med sin danske mand og senere også deres nu treårige datter siden oktober 2013. Hun er uddannet psykolog, bor i Galten med sin familie og har netop fået afslag på sin ansøgning om permanent opholdstilladelse på trods af, at familien havde gjort alt klar til ansøgningen for at opfylde kravene om blandt andet frivilligt arbejde og at lære det danske sprog.

Alligevel kom svaret tilbage negativt, og det får Katie Freedman til at rette kritik mod det samfund, hun ikke føler vil hende på sammen må, hun vil Danmark:

Det bliver held, hvis jeg får permanent opholdstilladelse. Danmark vil ikke have mig. Det er trist, for jeg vil Danmark. Man kan fortolke reglerne på forskellige måder. Vi har ment, vi havde opfyldt det, og det sagde de også hos Udlændingestyrelsen. Vi måtte stole på systemet, udtaler Katie Freedman til TV 2 Østjyland.

Læs også: Frivillig flygtningeven får flere i jobs end jobcentret

Parret havde regnet med, at hun ville få ophold, men fik afslag med den begrundelse, at Katie Freedman ikke havde opholdt i sig i Danmark i fulde otte år på ansøgningstidspunktet.

De havde selv regnet fra den dag, hun ankom til landet og fik et stempel i passer, mens myndighederne regner fra den dag, hun blev registreret i folkeregistret, hvilket var godt fire måneder senere.

For mig som dansker har det været svært at sætte sig ind i reglerne. Så kan jeg slet ikke forestille mig, hvor besværligt det må være at komme fra et andet land og skulle sætte sig ind i det, tilføjer Katies mand, Morten Andersen.

Går ud over de velintegrerede

For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man som ansøger opfylde en række grundlæggende betingelser og to ud af fire supplerende betingelser. Hvis du opfylder alle fire supplerende betingelser, vil man kunne få permanent opholdstilladelse efter at have boet lovligt i Danmark i mindst fire år i stedet for otte år.

De supplerende betingelser består i at:

– bestå Danskprøve 3

– have været i arbejde i mindst fire år

– have bestået en medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab (frivilligt arbejde)

– have haft en gennemsnitlig årlig indkomst over et vist beløb

Læs også: Har en drøm om at åbne et børnehjem – nu sidder hun på udrejsecenter

Afslaget på permanent ophold betyder dog ikke, at Katie Freedman skal forlade landet. Hun har nemlig fået forlænget sit midlertidige ophold i Danmark, men det tærer på den lille familie ikke at vide, hvad der vil blive af hende, hvis der sker hendes mand noget.

Retorikken, stram op, stram op, stram op. Jeg tror ikke, danskerne er klar over, at det går ud over os velintegrerede, som vil Danmark og kan bidrage til samfundet som arbejdskraft, afslutter hun.

Udlændingestyrelsen oplyser i en mail til TV 2 Østjylland, at der ifølge dem ikke er sket nogen fejl i Katies sag, da man har fulgt gældende regler og lovgivning.

Related Posts

Ny streamingtjeneste er kræs for gyserfans

Lasse Grenvald

Mød fremtidens iværksættere ved Danish Entrepreneurship Festival

Marco Guldmann

App hjælper dig med at spare penge på julegaverne!

Marco Guldmann

Efter flere “episoder” får Kærshovedgård nu ny leder

Lasse Grenvald

Udsat for racisme efter diskussion med Messi

Lasse Grenvald

Gik til valg på at stoppe indvandring: Nu er hans parti landets største

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline