Integration Nyheder

Udenrigsministeriets advokat slår fast: Syrien-mødre har ikke ret til hjælp

Mødrene frasagde sig hjælp fra den danske stat, da de valgte at tilslutte sig Islamisk Stat og derved mistede deres danske statsborgerskab, lyder statens forsvar.

Vi kunne her på mediet i går fortælle, at tre af de børn, der fortsat opholder sig i al-Roj-lejren i Syrien i samarbejde med organisationen Repatriate the Children har sagsøgt den danske stat for ikke at evakuere dem sammen med deres mødre.

Den danske regering har således blot tilbudt at hente børnene hjem, men ikke de to mødre, der har fået frataget deres danske statsborgerskab.

Læs også: Syrien-børn sagsøger Udenrigsministeriet

Sagen pågår i disse dage i Københavns Byret, og i dag var det forsvarsadvokat for Udenrigsministeriet Rass Holdgaard, der i dag fremlagde statens syn på evakueringstilbuddet.

Hverken børnene eller mødrene har noget retskrav på samlet evakuering eller hver for sig. Og det er jo, fordi man vurderer, at mødrene kan udgøre en sikkerhedstrussel mod Danmark, sagde Rass Holdgaard ifølge DR.

Mødrene fik frataget deres danske statsborgerskab i henholdsvis 2019 og 2020 for at have været en del af terrorgruppen Islamisk Stat, hvorfor Udenrigsministeriet ikke længere er forpligtet til at hente mødrene hjem.

Man har ikke nogen ret til at flytte sit familieliv fra en stat til en anden, hvor man allerede er sammen. Man har ikke noget krav til at blive flyttet sammen til en anden stat, forklarede Rass Holdgaard og tilføjede:

Ministeriet har vurderet, at det vil være i børnenes tarv at komme til Danmark uden deres mødre. Også selvom, at børnene vil blive belastet yderligere af at blive adskilt fra mødrene.

En utilstedelig afvejning

Denne holdning står i skærende kontrast til børnenes advokat Knud Foldschack samt ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheders Nikolaj Nielsen.

Sidstnævnte er af den opfattele, at den danske stat overtræder børnenes menneskerettigheder ved at lade dem vælge mellem et bedre liv i Danmark uden deres mødre, eller et liv under kummerlige forhold i Syrien med deres mødre.

Det her tilbud beror ikke på barnets bedste. Det beror alene på, at det var muligt at fratage statsborgerskabet fra deres mødre. Den form for behandling af børn er vilkårlig, udtaler Nikolaj Nielsen.

Han bakkes op af Knud Foldschack, der især lægger vægt op de sundhedsskadelig forhold i al-Roj-lejren.

En af kvinderne står i en situation, hvor hun skal vurdere, om hun skal sende sin søn til Danmark, fordi han her kan få fysisk lægebehandling, men hvor han risikerer at få det psykisk meget værre. Det er i mine øjne en utilstedelig afvejning, lød det harmdirrende fra advokaten.

Sagen skal afgøres i byretten, hvor tre juridiske dommere står for domsafsigelsen, der forventes af ligge fast den 16. december kl. 13.

Related Posts

Kan løse racismeproblem på få måneder

Marco Guldmann

Taliban anklaget for at begå forbrydelser mod menneskeheden i ny rapport

Lasse Grenvald

EU-landenes fælles indsats mod migrantstrømme har lidt skibbrud: Nu truer parlamentsvalget

Lasse Grenvald

Tager imod rekordmange migranter

Marco Guldmann

Anonymiserede jobansøgninger skal være med til at gøre op med etnisk diskrimination

Marco Guldmann

Nu træder EU-udvalg til: Få så den dreng hjem

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline