Nyheder

Udtrykker solidaritet på sociale medier

I går kom Kommissionen for den glemte kvindekamp med en opsigtsvækkende anbefaling, der går ud på at forbyde piger i grundskolen at bære tørklæde. I dag bærer flere på de sociale medier tørklæde i sympati.

Det har mødt kritik fra flere kanter, at kommissionens rapport ikke bygger på fakta og forskning, når det fremfører deres anbefalingen om, at religiøse tørklæder skal forbydes i landets grundskoler. Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er forkvinde for kommissionen begrunder anbefalingen med, at pigerne selv skal kunne bestemme. Hvilket jo i sig selv er et paradoks, når det, som det fremstår af anbefalingen, er de danske myndigheder, der bestemmer og ikke pigerne selv.

Piger, der vokser op i Danmark, skal selv bestemme, hvilket tøj de vil gå i, hvem de sidder ved siden af i klassen, og hvilket kæreste de vil have. Vi ser desværre stadig æresrelateret social kontrol i minoritetsetniske miljøer, hvor helt unge piger ikke har de samme rettigheder og muligheder for at leve et liv, som de fleste af os tager for giver, har Krzyrosiak udtalt om grundlaget for anbefalingen.

Flere meningsdannere har allerede været ude på de sociale medier og kommenteret på anbefalingen og i dag er der også flere etnisk danske kvinder, der poserer med tørklæde på de sociale medier, for at give udtryk for solidaritet, med de unge piger muslimske piger, der måske kan se frem til ikke at måtte udøve deres religion. En af dem er folketingskandidat for Frie Grønne Elise Bjerkrheim:

Vi gør det i solidaritet – ingen skal bestemme over piger og kvinders krop, ingen skal fratage piger deres rettigheder, fortæller hun til Vinkel360.

Elise Bjekrheim mener faktisk, at det er forkert at tvinge piger til at bære tørklæder, men at de jo dybest set er lige så forkert at forbyde det:

Tvang er tvang. Og tvang avler modtryk. Jeg vil gerne understrege, at lige nu ved vi ikke om der piger, der bærer tørklæder i grundskolen bliver udsat for social kontrol. Kommissionsmedlemmerne er ikke udvalgt pga. deres faglige kompetencer på nær et par enkelte. De læner sig heller ikke op ad dybdegående faglige undersøgelser, så vidt jeg er orienteret. Derfor ville et godt sted at starte være at inddrage de piger, der drejer sig om, og snakke med både dem og deres forældre omkring emnet. Hvis der er tale om tvang og social kontrol, så skal man adressere det bagvedliggende årsager og så skal man sætte ind der. At fjerne retten til at bære tørklæde ændrer intet på det, siger hun og fortsætter:

Danmark er et demokrati. Og et demokrati kendetegnes ved respekt for menneskerettigheder, der skal sikre det enkelte mennesker rettighed, såsom religionsfrihed, ytringsfrihed og retten til at gå klædt som man ønsker det. Nogle går med croptop, andre går med tørklæde, men det må være op til pigerne selv, at vælge hvordan de vil klæde sig på. Er der som sagt tale om tvang, hjælper denne lovgivning ikke – tværtimod risikerer vi at forældrene tager pigerne ud af skolen som i Frankrig, hvilket ville skabe en eksklusion, fortæller Elise Bjerkrheim.

Related Posts

Nedrivning i ghettoer tvangsflytter beboere: “Det er ikke fair”

Lasse Grenvald

“Ghettolisten” opdateret: Tre områder fjernes

Lasse Grenvald

Ombudsmanden konstaterer: Udlændingenævnets sagsbehandlingstider er for lange

Marco Guldmann

23-årige Neha Imtiaz Ullah vinder priser på stribe

Marco Guldmann

Kommuner savner strategi for mulig ny flygtningestrøm

Lasse Grenvald

Første ukrainsk-ortodokse menighed opstår i Danmark

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline