Nyheder

Venstreborgmestre uenige med partitoppen: nej til tørklædeforbud

Mens Venstres politikere på Christiansborg er åbne for forbuddet mod at bære tørklæde i grundskolen, er størstedelen af partiets egne borgmestre imod.

Siden Kommissionen for den glemte kvindekamp kom med en rapport, der foreslog, at piger i landets grundskoler skulle forbydes af bære tørklæde, har der været delte meninger om forslaget blandt landets politikere. Mens Venstre-toppen på Christiansborg er åbne for forslaget, ser det helt anderledes ud blandt partiet borgmestre. Siden rapporten udkom, er et kommissionsmedlem trådt ud af kommissionen, da hun ikke kunne stå inde for forslaget om tørklædeforbud, mens yderligere to kommissionsmedlemmer har sået tvivl om forslaget, som de villige til at bløde op, således at det ikke gælder for alle elever.

En ny rundspørge, som er foretaget af DR Nyheder, viser, at et flertal af landets V-borgmestre er imod tørklædeforbud i grundskolerne. En af dem, der er imod, er Viborgs borgmester Ulrik Wilbek:

Jeg synes ikke om tørklædeforbud. Jeg synes i det hele taget ikke om mange forbud. Jeg kommer fra et parti, der går ind for det frie valg, udtaler Wilbek til DR.

Venstreborgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann, er også imod et forbud mod tørklæder, som vil ramme en relativt stor del af kommunens borgere, hvor 13 procent af indbyggerne er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere af ikke-vestlige indvandrere:

Jeg synes, vi skal give vores borgere lov til at leve, som de vil, så længe de lever efter de danske værdier. Hvad man har på af hovedtørklæder i skolen, synes jeg ikke, Christiansborg skal beskæftige sig med, siger hun i forbindelse med rundspørgen.

Det har tidligere været fremme her på Vinkel360, at også en lang række socialdemokratiske borgmestre går imod partilinjen i forhold til tørklædeforbuddet. I sidste uge lød det blandt andet sådan her fra borgmester i Albertlund Kommune, Steen Christiansen:

Vi har rigtig mange indvandrerfamilier, som har været en del af byen igennem rigtig mange år. De er velintegrerede og respekterer den måde, det danske samfund er bygget op på, og der vil et forbud være den forkerte vej at gå. Min anbefaling til kollegaerne på Christiansborg er, at man ikke går den vej. Det kommer vi jo så til at tage nogle diskussioner om i partiet, hvis det er sådan, at man vælger det, fortalte Steen Christiansen i sidste uge.

I forbindelse med rundspørgen har DR henvendt sig til Venstres i alt 34 bormestre fordelt rundt i landet. 19 af dem har svaret tilbage, at de er imod et forbud, fire borgmestre vil ikke udtale sig, mens ti borgmestre ikke er vendt tilbage på henvendelsen. Det vil sige, at der ikke er nogen af Venstres borgmestre, der har givet direkte udtryk for at være tilhængere af tørklædeforbuddet.

Related Posts

Tvangsflyttede beboere hiver boligforening i Højesteret

Lasse Grenvald

Tribuneafsnit lukket til Danmarks kamp på grund af racisme

Lasse Grenvald

Lyver Kaare Dybvad om forhandlinger?

Marco Guldmann

Regeringen dropper planer om tvangsfordeling af folkeskoleelever

Marco Guldmann

Råbte “abe” efter fodboldspiller: Nu er han straffet

Lasse Grenvald

Messerschmidt tordner: “Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød”

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline