Kommisionsformanden holdt i går tale til unionen, hvor hun blandt andet fremhævede vigtigheden af at nå i mål med en migrationsaftale inden Europa-Parlamentsvalget næste år.
Formanden for Europa-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, hold i går sin store State of the European Union-tale, hvor hun gjorde status på tilstanden i EU.
Et af de mest betændte og diskuterede emner det seneste år har været EU’s håndtering af de store flygtningestrømme af det afrikanske kontinent, der især udfordrer lande som Spanien, Italien og Grækenland.
Von der Leyen kom da også ind på udfordringerne på migrationsområdet, hvor hun både slog fast, at der skal sættes hårdt ind mod menneskesmuglere, samtidig med at hun understregede, hvor afgørende det er, at medlemslandene når i mål med den nye asyl- og migrationspagt, inden der er valg til Europa-Parlamentet næste år.
Jeg har altid været af den faste overbevisning, at migration skal styrkes, sagde Ursula von der Leyen og slog samtidig fast, at ”en aftale aldrig har været tættere på end nu”.
Læs også: Migrationsaftale indgået mellem EU og Tunesien
På trods af stor uenighed på migrationsområdet medlemslandene imellem er der den seneste tid sket fremskridt, blandt andet i form af et samarbejde med Tunesien, som er et af de lande, flest migrantruter udgår fra. Derfor er det ifølge von der Leyen tid for EU til at vise verden, at man kan sætte handling bag intentionerne.
Parlamentet og Rådet har en historisk mulighed for at nå over mållinjen. Lad os vise verden, at Europa kan håndtere migration på en effektiv måde – og barmhjertigt. Lad os fuldende arbejdet, udtalte kommissionsformanden, før hun tilføjede, at der også skal slås hårdt ned på de menneskesmuglere, der transporterer folk til Europa.
Hun slog samtidig fast, at der skal sættes hårdt ind mod menneskesmuglere, der ulovligt transporterer folk til Europa, hvorfor EU har planer om at organisere en international konference om bekæmpelse af menneskesmugling.